Hvordan man laver en aflægger og oplæg ved månedens skribent

Besøg i Claus Pallesens bigård, hvor temaet vil være, hvordan man laver en aflægger/kunstsværm, og oplæg ved månedens skribent i Tidsskrift for Biavl, Jørn Egholm Jensen.

Mandag den 11. juni kl. 19.00
Søballehøjen 42, Næsbyhoved Broby, 5270 Odense N

Vi mødes i Claus’es bigård, hvor der vil blive demonstreret forskellige måder at lave en aflægger/kunstsværm på.

Bagefter kører vi til Hans Christian Andersen Airport i Beldringe, hvor vi får serveret kaffe og kage i lufthavnens café. Derefter vil månedens skribent i Tidsskrift for Biavl, Jørn Egholm Jensen holde et oplæg med titlen ”Et forsøg på simpel biavl”. Jørn vil fortælle lidt om, hvordan han gennem de sidste år har prøvet at gøre sin biavl så ”simpel” som muligt, Hvad har indtil videre fungeret, og hvad har ikke. Desuden vil Jørn fortælle lidt om det med at sælge oplevelser (læs honning).