Odense Blomsterfestival 2026

Kom med Nordfyns Biavlerforening til Odense Blomsterfestival
I dagene fra 14.-16. august er der Blomsterfestival i Odense og som sædvanligt har Nordfyns Biavlerforeningen en stand lige midt i begivenhedernes centrum.
Har du lyst til at være sammen med gode bi-kolleger, formidle viden om bier, biavl og honning og evt. sælge din egen honning, så deltag en hel eller halv dag på NBF's stand. På standen giver vi smagsprøver på og sælger honning, fortæller om bier og biavl og om, hvordan man kan blive bivenlig. Alle kan være med, også selv om man ikke er erfaren biavler. Man får nemlig en masse ny viden ved at være med. Du har også mulighed for at tage din honning med og sælge den fra standen.
Har du lyst til at være med, så kontakt Helle Sehested på mail -formand@nordfynbiavl.dk - eller tlf. 20153782. Du er også velkommen til at ringe for at høre nærmere.