Tag Archives: Anders Peter Blæsild

Onsdag den 17. januar 2018, kl. 19.00
Sted: Hørvævsmuseet på Krengerup, Nårupvej 30, 5620 Glamsbjerg

Anders Peter Blæsild har været biavler i 39 år og har hjemmesiden “fredeligebier.dk”. Vi har derfor bedt ham komme og fortælle om, hvordan man i teorien og i praksis laver fredelige bier. Han sælger selvfølgelig også dronninger på forskellige stadier, og det stiller spørgsmålet: på hvilket stadie er det bedst at købe dronninger, og hvordan får man dem tilsat med det bedste resultat? Han laver og sælger også småfamilier og kunstsværme, og hvad er det i grunden? Denne aften kan du få svar på dine dronninge og biracespørgsmål. Anders har både Buckfast og Carnica, og så har han i 2016 overtaget renparringsstationen på Helnæs.