Besøg i Carsten Flarup Andersens bigård og oplæg af Mathias Hvam

Besøg i Carsten Flarup Andersens bigård
og oplæg af Mathias Hvam

Onsdag den 15. august kl. 19.00
Jerstrupvej 43, 5400 Bogense

Aftenen begynder i Carsten Flarup Andersens bigård, hvor Carsten vil fortælle om sin biavl. Carsten har ca. 20 stader, som er placeret i en æbleplantage. Honningen bliver afsat til Gyldensteen Gods, der sælger den under deres eget brand. Som noget særligt trækker Carstens bier også på græskar, som er en af hovedafgrøderne på Gyldensteens marker. Det giver en meget delikat honning, som vi fik en smagsprøve på på sidste års generalforsamling.

Efter besøget hos Carsten kører vi til H.C. Andersen Golf, Kristianslundsvej 15, 5400 Bogense, hvor vi først får kaffe og lagkage.

Bagefter er der oplæg fra erhvervsbiavler Mathias Hvam. Mathias er Danmarks yngste erhvervsbiavler og driver i kompagniskab med Per From HF Honning, hvor de passer op mod 1200 produktionsfamilier. Mathias Hvam vil fortælle om, hvordan han fik interessen for biavl, og hvorfor han tog beslutningen om at overtage sin bedstefars biavl. Mathias’ bedstefar er Knud Hvam, som drev en af landets biavlsvirksomheder og er medstifter af Aulumgaard samt af det nuværende Jakobsens Honey.

Derudover vil Mathias Hvam vil fortælle om, hvordan det er at drive så stor en biavl og hvordan lyngbiavl foregår.