BFOOD, biernes føde-ressourcer og landskabsbrug

Yoko Dupont er seniorforsker ved Århus Universitet på Institut for Agro-økologi
– Agerlandets biodiversitet og har igennem mange år forsket i bier.
Denne aften vil Yoko Dupont først og fremmest fortælle om det nuværende
store projekt: BFOOD.
Forskningsprojektet omhandler biernes fødesøgning og landskabsbrug. Der
forskes i bestøvning i såvel landbrug som i kulturlandskabet. Yoko vil også kort
komme ind på bi-konkurrencen mellem honningbier, vilde bier og humlebier og vil orientere om, hvornår konkurrence kan blive et problem.
Vi glæder os til at høre dette spændende foredrag med en mangeårig
dedikeret forsker på området.
Dato: Mandag den 30. marts 2026 klokken 19.00
Sted: Ringe bibliotek, Algade 40, 5750 Ringe.
Parkering på og indgang fra Centrumpladsen.